Salat af bananblomst (Yam dorg gluay)

Salat af bananblomst (Yam Dorg Gluay)Det er med meget stor opfindsomhed at man i Asien bruger mange produkter og råvarer, som måske ikke lige falder for hvis man kommer fra den øvrige del af verden. I Thailand finder man således en lang række af endog særdeles eksotiske råvarer, som brugt på den rigtige måde kan give en fantastisk smagsoplevelse. Bananblomsten er utrolig smuk når den med sin lyserøde farve og gule støvdragere sidder på palmen, men inden den når til dette stadie er blomstens indre sammenrullede støtteblade noget af det mest delikate man kan finde. Det er svært at finde en frisk bananblomst på dette stadie her i Danmark, men prøv alligevel at spørge i din lokale asiatiske shop!

Dette skal du bruge

  • 1 ung bananblomst
  • 1 håndfuld ristede jordnødder (groft knuste)
  • 1 tsk. fint chilipulver
  • saften af 1 limefrugt
  • 1 spsk. fiskesovs (Nahm plah)
  • et drys friske, grofthakkede korianderblade
  • 1 spsk. knust palmesukker

Bananblomsten skæres meget tyndt ud...     Limevand forhindrer mørkfarvning..

Forberedelse

Hæld ½ liter vand i en skål og pres saften fra halvdelen af limefrugten ud i vandet.
Pil alle de ydre dækblade af bananblomsten, indtil du kommer ind til de helt lyse, sprøde indre blade.

Den nyudsprungne, lilla bananblomst

Tilberedning

Skær nu blomsten i så tynde skiver som muligt og kom dem hurtigt op i limevandet. (Herved bliver de ikke mørke, men beholder deres friske lyse farve).
Når hele blomsten er skåret ud og har været en tur i limevandet sies vandet fra og bananblomstdelene lægges tilbage i skålen og blandes med de øvrige ingredienser.
Balancér mellem resten af limefrugtsaften, palmesukkeret og fiskesovsen. (smag dig frem!)
Pynt med korianderblade.

Tips

Det er vigtigt at blomsten skæres meget tyndt ud og at blomsterdelene hurtigt kommer i limevandet – ellers vil de blive mørke og kedelige ligesom det f.eks. sker for en avocado, der skæres ud og får lov at ligge.
Retten kan spises som en snack, men kan sagtens indgå som et eksotisk element sammen med mange andre thiretter i en større middag. Lav retten umiddelbart før den skal bruges..

1 Comments Tilføj dine

  1. Connie Lund siger:

    Extremt bitter. Jeg kan absolut ikke spise det

Skriv en kommentar