Spareribs thaistyle (Gaduhk muh yahng)

Spareribs thaistyle (Gaduhk muh yahng)

Spareribs thai style (Gaduhk muh yahng)Marinering af emner er ofte brugt i thaikøkkenet. Marinaden som beskrives i denne opskrift kan sagtens benyttes til andet end ribben. Vi bruger f.eks. samme marinering til kyllingelår eller andre større kyllingestykker. Metoden egner sig fortrinligt til en hyggelig grillaften i den danske sommer og kræver ikke særlig lang forberedelsestid.

Dette skal du bruge:

  • 300 – 400 g. svineribben

Marinade

  • 3-4 spsk. vegetabilsk olie (vindruekerneolie)
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 lille rød chili
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 tsk. tørrede korianderfrø
  • 2 tsk. sorte peberkorn
  • 1 tsk. karrypulver
  • 2-3- spsk. østerssovs
  • 1 spsk. mørk soya
  • 1 spsk. lys soya
  • 1½ tsk. salt
  • 1 spsk. sukker

Forberedelse

Knus korianderfrø, peberkorn, hvidløg og chili i en morter til en tyk pasta. Bland resten af ingredienserne i marinaden og rør det hele grundigt sammen. Smør marinaden ud over de ferske ribben og massér det godt ind i kødet mellem ribbenene. Læg det hele i en plasticpose og lad det trække i køleskabet ca. ½ time.

Tilberedning

Varm ovnen op tænd for gril-elementet. Placér de marinerede ribben ved siden af hinanden på en rist midt i ovnen og grill dem ca. 25-30 min. (vejledende!) Vend ribbenene flere gange under processen, så de ikke bliver sortbrændte. Serveres sammen med sød chilisauce til varm jasminris.

Tips

Østerssaucen og sukkeret gør, at du kan få en lækker karamelliseret overflade, men det betyder også at du skal være over stegningen som en “høg”. Hvis du ikke vender dem ofte vil kanterne brænde i stedet for at karamellisere!

Spareribs thai style (Gaduhk muh yahng)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s