Frugter

Appelsin (Lok som)Appelsin (thai: Lok som, สีส้ม).De thailandske appelsiner er ofte meget grønne og også meget kernerige. De kan desuden have meget kraftige hinder, der adskiller de enkelte appelsinstykker. Men når man finder den rigtige slags, er der intet, som kan måle sig med disse citrussmagsbomber. Thaier bruger for det meste appelsiner til at lave frugtsaft, og man kan på næsten ethvert gadehjørne finde små boder, hvor man kan få friskpresset appelsinjuice, lavet på stedet. Thaiappelsiner har en tynd skal og frugtkødet er meget saftigt.
Banan (thai: Gluay, กล้วย)Flere typer. Frugtbanan, rød banan, babybanan og melbanan. Frugtbanan og babybanan er sødlige og spises rå som frugt. Røde bananer og melbananer tilberedes enten ved kogning eller stegning før de spises. Alle bananer er meget stivelsesholdige.
Cashew (thai: Mamuang hinmapahn, มะม่วงหิมพานต์)Cashew kendes i Asien mest for sin lille nyreformede nød, som bruges i utallige sammenhænge. Nødden sidder imidlertid under en klokkeformet sprød og saftig frugt, hvis egenskaber ofte overses. Selve frugten indeholder f.eks. op til fem gange så meget C-vitamin som en appelsin. Bruges frisk eller i curries specielt i Sydamerika, hvor planten oprindeligt stammer fra.
Cherimoya (thai: Noinah, น้อยหน่า)Ujævn, grøn tyk skal med blødt, cremet frugtkød, som smager som en mellemting mellem jordbær og ananas. Stammer fra Sydamerika, hvor den er kendt igennem flere tusinde år. Dyrkes idag i vid udstrækning i Thailand. Cherimoya er meget energirig og indeholder en del B- og C vitaminer.
Dragefrugt (thai: Gaomangorn, แก้วมังกร)Dragefrugten er ikke oprindeligt hjemmehørende i Thailand, men er ligesom f.eks. chilien kommet til asien fra Sydamerika i nyere tid. Den dyrkes nu kommercielt i Thailand og flere lande begynder at følge efter. Dragefrugt har ikke meget smag, men ligner en million, med sin pink, finnede skal, hvide saftige frugtkød og sorte spiselige kerner. Den minder i konsistens om kiwi, men er altså ikke så smagfuld.
Durian (thai: Turian, ทุเรียน)Durian er højt skattet i Sydøstasien, hvor den er omgærdet med en del mystik. Den grove, piggede skal omgiver en samling delfrugter, der som modne har en gennemtrængende lugt. Smagen er sødlig og fad og ekstremt rig, næsten vammel. Enten elsker man den eller også hader man den. På grund af den kraftige lugt er Durian forbudt på mange hoteller i Asien.
Granatæble (thai: Thaptim, ทับทิม)Oprindeligt dyrket i Mellemøsten findes denne frugt i dag i alle tropiske egne af verden. Tyk skal, der omgiver et kammeropdelt indre med mangekernede enkeltfrugter. Det lyserøde frugtkød er geléagtigt og smagen let sød til syrlig. Indeholder et farvestof, der kan være svært at få af tøjet.
Jackfrugt (thai: Kanun, ขนุน)Som ung bruges den som grøntsag i stuvning (gaeng) På dette stadie har den smag og konsistens næsten ligesom mørt kalvekød. Som moden bruges den som frugt. Indgår i en lang række søde desserter over det meste af Asien. Spises rå eller som syltet i glas eller dåse. En af verdens største frugter, der kan blive op til 1 m. lang.
Kaffirfrugt (thai: Lokmaklud, ผลไม้มะกรูด)Nær slægtning til limefrugten bruges denne meget aromatiske frugt med nobret overflade bl.a. til at fremstille velsmagende chilipastaer. Det er kun det grønne skind, der i tørret og knust form, der benyttes. Bladene på planten bruges som smagsgiver i forskellige gaeng-retter og giver et meget stærkt anstrøg af citrus til en ret.
Kokosnød (thai: Maplao, มะพร้าว)Det tørrede frugtkød bruges til olie, saften af den unge kokosnød (maplao orn) drikkes, skallen leverer materiale til redskaber og trækul, den tætte filt, der omgiver nødden spindes og flettes til tovværk og måtter og meget mere. Olien, presset fra det hvide kokoskød anvendes som grundsubstans i stuvninger (gaeng) og saften (nahm maplao) bruges til at fortynde samme. Endvidere bruges det revne kokoskød til at garnere diverse desserter.
Lam Yai (thai: Lam Yai, ลำไย)Kaldes undertiden også “Longan”. Kirsebærstor frugt med tynd, læderagtig skal, der omgiver et saftigt, transparent frugtkød, der minder om Lintchi. Som moden meget sød med en snert af eddikeagtig syrlighed. Indeholder bl.a. mangan og kobber, og derfor også letoptageligt jern.
Litchi (thai: Lintchi, ลิ้นจี่)Samme type frugt som Lam Yai og Longgong. Størrelse mellem et kirsebær og en blomme, med en tynd, hård skal og et lyst, næsten gennemskinneligt frugtkød med én sten i midten.
Longgong (thai: Longgong, ลองกอง)Samme type frugt som Lintchi og Lam Yai. Lidt Større end Lam Yai, men også med en tynd, hård skal og et lyst, næsten gennemskinneligt frugtkød med én sten i midten. Longgong er ikke så delikat som de to tidligere nævnte frugter.
Mango (thai: Mamuang, มะม่วง)Mango bruges ligesom mange andre thaifrugter både som ung, hvor den agerer grøntsag og senere som moden frugt. Den unge mango kan rives og bruges i salater, blandet med chili og limesaft eller den kan spises med en blanding af salt, sukker og chili. Som moden frugt spises den blot som den er.
Lime (thai: Manao, มะนาว)Lille, grøn citrusfrugt. Findes som sort uden og med kerner. Har en tynd grøn skal og et lyst, friskt og oftest saftigt frugtkød. Hinderne på frugtkødet kan være seje og grove. Ved at massere frugten først (rul den rundt under et let tryk med hånden) bliver det nemmere at presse saft ud af den efter gennemskæring. Lime bruges både som smagsforstærker og kødmørner i Thai køkkenet..
Mangostan (thai: Mangkut, มังคุด)En rund frugt på størrelse med en mandarin. Skallen er sort med et lilla skær. Selve frugten består af 6-8 saftige, kridhvide delfrugter som har en meget fin smag. Serveres ofte med den øverste halvdel af skallen skåret af, så man ser det fine farvespil mellem mørk lilla og hvid.
Papaya (thai: Malagor, มะละกอ)Som ung er den grønskallet hvidligt frugtkød med konsistens som en fast squash og bruges ligesom mango i salater. Specielt papaya salat (Som Tham) som stammer fra det nordøstlige Thailand og Laos er kendt. Som frugt er den lys til mørk orange, blød og saftig. På dette tidspunkt flækkes den og spises evt. med et par stænk lime- eller citronsaft. Papaya virker mørnende på kød.
Pomelo (thai: Som oh, ส้มโอ)En stor rund eller tykt dråbeformet citrusfrugt med tyk eller tynd grøn eller gullig skal. De indre delfrugter er pakket godt ind i seje hinder, som bør fjernes før brug af det meget fine og delikate frugtkød. En moden Pomelo smager sødt med et anstrøg af syrlighed. Vælg de tungeste og mest tyndskallede frugter…
Rosenæbæe (roseapple) Sjumpu Rosenæble (Roseapple) (thai: Sjumpu, ชมพู่) Lille, frisk og sprød frugt, der findes i flere farvenuancer. Rød, rosa og lyserød og lysegrøn. Minder lidt om en frugtagtig peberfrugt, men giver absolut ikke indtryk af at være en grøntsag. Det engelske ord “Roseapple” burde måske hellere hedde “Rosepear” for frugten har nærmest pæreform. Duften er æbleagtig og fin. Vokser på træer, der kan blive op til 12 m høje. Bruges som forfriskende frugt eller som tilbehør til drinks og kan også bruges i salater. Frugtens styrke og største karakteristikum er dens store friskhed og sprødhed.
Rambutan (thai: Ngaw, เงาะ)Dyrkes fortrinsvis i det sydlige Thailand. Under den tykke børstebesatte skal findes en hvid, næsten gennemskinnelig frugt med en sten i midten. Fås af og til i danske butikskæder ellers i specialforretninger på dåse.
Santolfrugt (thai: Gratorn, กระท้อน)En tyk gul til orange skal omgiver de fem delfrugter, som er pakket ind i noget, der minder om bomuld. Frugten kaldes derfor også for “Bomuldsfrugt”. Bedste del af denne frugt er den faste del lige under skallen, og som delfrugterne sidder i. Smagen er her en mellemting mellem fersken og æble. Delfrugterne er væsentligt surere, men kan også spises.
Stjernefrugt (thai: Mafyang, ผลไม้ดาว)Også kaldet Carambole. Bruges ofte som pynt p. gr. af sin form og smukke gule farve. Skåret igennem på tværs har frugten som navnet angiver form som en stjerne. Smager let syrligt.
Sapodil (thai: Lamut, ละมุด)Denne frugt er på størrelse med en avocado. Den har en tynd lysebrun til mørkebrun skal, saftigt, lidt melet og brunligt frugtkød og en del sorte, glinsende frø i midten. Stærkt bitter hvis den ikke er moden.
Slangefrugt (thai: Ragahm, ระกำ)Frugtkød og iøvrigt som Lam yai, men skallen ligner, som navnet antyder slangeskind. Farven er rødlig til orange.
Tamarind (thai: Makham, มะขาม)Oprindeligt fra Tropisk Afrika, men er nu spredt og dyrkes mange steder i verden, især i Asien. Skallen kan bruges i bl.a. curries, som smagsgiver (surt!), men det er oftest et udtræk af den syltede kerne, der bruges til at give friskhed og syrlighed til en lang række retter. Blandet med chili og sukker bruges den hyppigt som snack eller slik.
Vandmelon (thai: Daengmoo, แตงโม)Som vandmeloner i Europa. Hård, tyk grøn skal med mønster og et vandholdigt, rødt, løst frugtkød med sorte kerner i midten. Vandmelon er stærkt vanddrivende og en af de bedste tørststillere i et varmt klima.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s